KAN HJæLPE OP MOD 170.000 MENNESKER: SUNDHEDSMYNDIGHEDER GIVER GRøNT LYS TIL NY PILLE

I England har ny pille fået grønt lys fra myndighederne.

Det forventes at kunne hjælpe mere end 170.000 mennesker, der lyder af migræne, med at få bedre behandlingsmuligheder for deres tilstand.

Det er blandt andet derfor, myndighederne nu har godkendt brugen af atogepant, en særlig pille mod migræne, skriver B.T..

"Migræne påvirker millioner af mennesker i dette land, og denne nye behandling vil hjælpe med at forhindre tilbagevendende migræneanfald, når anden medicin har fejlet," siger sundhedsminister Andrew Stephenson ifølge mediet.

Bruges allerede i Danmark

Atogepant, er i følge Nationalt Videnscenter for Hovedpine en forbyggende behandling i tabletform, der i Danmark allerede er godkendt til patienter, der oplever minimum fire migrænedage om måneden. 

"Med atogepant har vi endnu en behandlingsmulighed for personer med hyppig eller kronisk migræne, som ikke kan hjælpes tilstrækkeligt med akut medicin mod migræneanfald" sagde professor Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, 31. januar, 2024

Lignende krav gælder også i England, hvor patienter skal have mindst fire migrænedage om måneden og have prøvet mindst tre andre behandlinger, der ikke har virket, før de kan få adgang til denne nye medicin.

De britiske sundhedsmyndigheder forventer at udgive de endelige anbefalinger og procedure om brugen af atogepant inden maj.

Cirka en halv million mennesker i Danmark og op mod ti millioner i Storbritannien lider af migræne.

Læs også

Ny stikker-app: Her kan du tjene penge på andres ulovlige parkeringer

Kan lukke X: Elon Musk i krig med højesteret

Døde af at spise tiramisu: Nu er mor og søn tiltalt

2024-04-15T04:26:39Z dg43tfdfdgfd